LegeKunst
LegeKunst er et landsdækkende løft til 0-6 års området. Vi bygger bro og skaber møder mellem børn, dagplejere, pædagoger, institutionsledere, forskere, studerende, kunstnere og kulturformidlere. Gennem nye, tætte fællesskaber skabes et forskningsbaseret erfaringsgrundlag for, hvordan vi på tværs af professioner kan arbejde sammen om at skabe den højest mulige kvalitet og inddragelse, når børn lokalt møder kunstnere, kulturinstitutioner og kulturformidlere i dagtilbud. På denne side kan du lytte til vores podcasts, hvor vi i selskab med dygtige legekammerater fra både praksis og forskningsverdenen dykker helt ned i, hvordan vi gennem kunst og kultur kan fremme leg og dannelse hos de alleryngste!
LegeKunst
"Legelommer" - Ph.d. og lektor Henriette Blomgren (Pædagoguddannelsen Aarhus, VIA UC) fortæller om vigtigheden af æstetiske processer i dagtilbud, begrebet legelommer og aktionsforskning som metode
•
LegeKunst
•
Season 1
•
Episode 1
"Jeg var altid klædt ud som barn!" - Henriette Blomgren
I LegeKunsts allerførste podcast kan du høre Lars Geer Hammershøj (LegeKunst-forskningskoordinator, ph.d. og lektor ved DPU) interviewe Henriette Blomgren (ph.d. og lektor ved Pædagoguddannelsen Aarhus, VIA University College) om hendes ph.d.-afhandling Æstetiske processer i daginstitutionen - aktionsforskningsinspireret projekt hvor pædagoger og kunstnere samarbejder, begrebet legelommer, aktionsforskning som metode og hendes egne æstetiske erfaringer som barn.